Kolding Netavis

Havørne også i Kolding-området i år

Også i år er der havørnepar i Kolding-området.

I Koldings byvåben optræder en havørn, og i de sidste 13 sæsoner har et enligt par på Stenderup-halvøen sørget for at holde dette image ved lige; lige pånær to sæsoner, hvor et andet par slog sig ned i Viuf Skov.

I 2020 kan Kolding så bryste sig af hele tre par (registreret), der har valgt at bygge rede og yngle indenfor kommunens grænser, oplyser Facebook-gruppen Havørnene omkring Kolding & Opland til Kolding Netavis.

Stenderup-parrets rede er offentlig kendt og ligger i statsskoven, Sønderskov; men de sidste to lokaliteter er i privatskov og hemmeligholdes, da lodsejer ønsker fuld diskretion omkring rederne.

Det kan dog afsløres, at det er i hver sin ende af kommunen og begge reder ligger meget tæt på grænsen til nabokommunen.

Havørnene kan følges i den private gruppe på Facebook.

Tagget med:
Del denne artikel