Skip to main content

Kolding Netavis

Händels „Ode for Saint Cecilia’s Day“ opføres i Koldinghus

Elo Christoffersen
Pressefoto.

Koncerten kan opleves på Koldinghus.

Søndag den 23. november kan publikum opleve Georg Friedrich Händels sjældent opførte oratorium „Ode for Saint Cecilia’s Day“ i Kirkesalen på Koldinghus. Koncerten byder på en unik blanding af barokmusik og historiefortælling i de smukke, historiske rammer.

Dagen starter klokken 13 med et foredrag om kong Erik Klipping og hans tragiske skæbne på natten til Sankt Cæcilia dag i 1286. Klokken 14 følger musikoplevelsen, hvor Händels værk fra 1739 fremføres med sin dramatiske og monumentale fortælling om musikkens styrke og samlende kraft.

Oratoriet hylder Sankt Cæcilia, musikens skytshelgen, og bevæger sig fra sarte cellotoner til kraftfulde trompeter og pauker, og skaber en stemning, hvor musikken nærmest bliver fysisk til stede:

-Musikken bringer mennesker sammen og giver orden i kaos. Koldinghus’ kirkesal er den perfekte ramme for denne enestående oplevelse, fortæller arrangør David Bendix Nielsen, i en pressemeddelelse.

Der serveres et glas bobler før koncerten, så publikum kan nyde både atmosfære og historie i ét samlet arrangement. Koncerten er en del af ensemblet Arte Divines turné i nogle af Danmarks mest ikoniske kirker og kultursteder.

Billetter kan købes her.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.