Kolding Netavis

Halvanden milliard til sygehusvæsenet

Læserbrev af regionsrådspolitiker for Socialdemokratiet, Poul Fremmelev, Hjarupvej 46E, 6000 Kolding og kommunalpolitiker for Socialdemokratiet Elvis Comic, Gotthardpasset 8, 6000 Kolding.

En vigtigt aftale er landet mellem Regeringen og Danske Regioner, en aftale der er med til at give flere penge til Regionerne – og det er vigtigt!

Som vores gode partikollega og finansminister Nicolai Wammen sagde til TV2: “Med dagens aftale holder vi hånden under vores sundhedsvæsen.” Det er vi enige i. Socialdemokratiet viser, at de gerne være behjælpelig der hvor det gælder. Det er nødvendigt for, at have nok personale, hjælpe borgerne og kunne opretholde den bedst mulige service.

Når Regionerne får tildelt bedre økonomi til sundhed og forebyggelse, så vil det automatisk give bedre tryghed og velfærd til borgerne i fx Kolding Kommune.

Omprioriteringsbidraget er fjernet og der tilføres 1,5 milliarder kroner ekstra til Regionerne. De penge skal bruges på sundhed som skal prioritere den stigende andel af ældre og børn, samt stigende medicinpriser – derudover skal det give Regionerne mulighed for, at ansætte mere personale, flere varme hænder til vores borgere.

Det er fantastisk, at vores gode kollegaer på Christiansborg lytter til de udfordringer vi ser i Regionerne og dermed giver en håndsrækning til, at vi kan løse, nogle af de store udfordringer – vi jo allerede står overfor og kommer til at stå for endnu tydeligere i fremtiden.

Nu afventer vi spændt Regeringens og KL´s forhandlinger om økonomien for 2020 og her forventer vi, at der også tildeles flere penge til den voksende mængde af kommunale opgaver.

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *