Kolding Netavis

Folkekøkkenet og fællesskaber splittet i atomer

Læserbrev af Tommy Engstrøm, medlem af Udsatterådet og bruger af det nye værested, Skovvejen 54, 2. th., 6000 Kolding.

Jeg syntes, at viceborgmester Søren Rasmussen (DF) slikker på de sår han selv har været med til og påfører vores væresteder i Kolding i et læserbrev med, at DF har høj prioritering med hensyn til Folkekøkkenet. Og de fællesskaber er blevet splittet i atomer af byrådet i kolding af blandt andet hr. Søren Rasmussen selv, og det er på trods af DF kunne med deres stemme kunne have undgået den katastrofe der er sket.

Da budgettet blev vedtaget sidste år, skrev jeg faktisk til samtlige byrådsmedlemmer omkring hvilke konsekvenser der vil kunne komme ved denne beslutning om, at sammenlægge væresteder eller fjerne dem fra deres trygge omgivelser.

DF kunne her have bremset sparekniven og undgå denne menneskelige deroute. Oven i dette kom så Coronakrisen kort efter vi var startet op, og var godt i gang med opstartsprocessen for det nye værested på Haderslevvej. Nedskæringerne ved vi alle godt har skabt konsekvenser for mange socialt udfordret borgere og med coronakrisen er det kun blevet værre.

Jeg vil her gerne rose de tre medarbejderne og frivillige der hver dag stadig laver mad til os som vi så kan hente, for lige præcis maden er en vigtig del af værestederne. For mange af os socialt og økonomisk belastet brugere, er maden simpelthen et spørgsmål om overlevelse og velvære. Det skaber også det fællesskab som for ethvert menneske er så vigtigt for, at have et godt liv.

Men lad os nu se frem og koncentrere os om løsningerne istedet for hele tiden og snakke om problemerne.

Søren Rasmussen nævner også, at byrådet er nødt til og samtidig forpligtet til og have fokus rettet mod vores situation..!!! Vi har INGEN retningslinjer fået ud over dem som hele befolkningen har fået, og det er på trods af vi er i den sårbare gruppe. F.eks kunne misbrugscentret godt have udlagt nogle gode råd som brugeren så kunne få med hjem. Er man bruger af hash, så lad være med og suge på den samme joint – men lav to små istedet for. Og mange ting kunne nævnes her, så hvad gør vi lige…??

Jeg håber på, at vi i Udsatterådet snarest kan holde et ekstraordinært møde, hvor vi i fællesskab med misbrugscentret læger, sygeplejersker og medarbejdere sammen lægger retningslinjer, foreslag og regler for hvad vi må og ikke må. Vi skal nødigt stå i samme situation som de liberale erhverv der fik et par dage til og forberede deres åbning.

Når vi får det grønne lys til og åbne op igen, så skal vi have lavet denne plan inden da, så vi ikke skal bruge unødvendig tid på og forberede os.

Vi er klar til og blive hørt på og jeg oplever positive brugere, der gerne vil have de savnede fællesskaber tilbage igen.

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *