Login to your account

Username *
Password *
Remember Me

Dansk Flygtningehjælp appellerer til danskerne om at hjælpe de flygtninge, der har fået ophold i Danmark og allerede bor ude i kommunerne. Foto: Johnny Wichmann. Dansk Flygtningehjælp appellerer til danskerne om at hjælpe de flygtninge, der har fået ophold i Danmark og allerede bor ude i kommunerne. Foto: Johnny Wichmann.

Flygtninge mangler frivillige venner

Skrevet af  22-01-2019- 07:08:50

Danske venner har stor betydning for flygtninges liv i Danmark, men lige nu mangler flere end 10 flygtninge en ven i Kolding. Derfor leder Dansk Flygtningehjælp efter frivillige.

Danske venner har stor betydning for flygtninges liv i Danmark. Derfor appellerer Dansk Flygtningehjælp til danskerne om at hjælpe de flygtninge, der har fået ophold i Danmark og allerede bor ude i kommunerne.

- Som frivillig kan du være med til at gøre en stor forskel for flygtninges overskud og troen på fremtiden. En frivillig ven kan både være en hjælpende hånd i hverdagen, men også have en stor betydning for at skabe nye netværk for flygtninge, som kan være nøglen til at komme ind i det danske samfund og arbejdsmarkedet, siger Lone Tinor-Centi, chef for Dansk Flygtningehjælps Frivilligafdeling, i en pressemeddelelse.

Individuelle venskaber

Som frivillig ven eller netværksperson bliver man matchet med en flygtning eller flygtningefamilie. Man kan træne hverdagsdansk, hjælpe med NemID eller måske invitere på besøg i fodboldklubben.

- Gennem vores arbejde ved vi, at det personlige møde mellem flygtning og frivillig kan være afgørende for at flygtninge klarer sig godt og lærer mere om hverdags-Danmark, fortæller Lone Tinor-Centi, der bakkes op af frivillig konsulent i Kolding, Else Tersgov.

- Netværk og gode relationer giver en god begyndelse i Danmark og medvirker til fjernelse af fremmedhed for den enkelte flygtning, slutter hun.

Brug for både enkeltpersoner og familier

Dansk Flygtningehjælp oplever en stor efterspørgsel blandt kommunens flygtninge efter frivillige venner og netværkspersoner. Det er både enlige flygtninge og familier, som søger venner. Derfor kan man som frivillig både melde sig alene eller sammen med sin familie.

Når man er blevet matchet, bestemmer man selv, hvad man vil lave sammen og hvor tit, man vil mødes. Dansk Flygtningehjælp opfordrer dog til, at man ses regelmæssigt.

Interesserede kan kontakte konsulent i Kolding Else Tersgov på mail Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tilmelde sig på www.flygtning.dk/ven.

  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« December 2019 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
            1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30 31