Efter sommerferien spiller holdet i serie 1.
FC Kolding Nord rykker op igen: Lørdag eftermiddag var der oprykningsfest på Fynske Bank Arena i Bramdrupdam. Her tog FC Kolding Nord mod FC Horsens i serie 2. Det krævede minimum et point for at være sikker på oprykning til serie 1.
FC Horsens havde i starten godt fat om FC Kolding Nord, hvor det meste af spillet foregik på hjemmeholdets banehalvdel. Men Kolding fik bedre og bedre fat om kampen. Og efter 33 minutters spil scorede Niklas Meier til 1-0. Magnus Burkal gjorde det til 2-0 i det 45. minut og dermed var pausestillingen 2-0.
FC Kolding Nord fortsatte i anden halvleg med at dominere kampen. Der skulle da også kun gå et minut i anden halvleg inden Patrick Kasongo scorede til 3-0.
Gæsterne fra Horsens fik reduceret til 3-1 i de døende minutter af kampen.
FC Kolding Nord slutter på førstepladsen og skal dermed fra næste sæson spille i serie 1. Holdet rykkede efter sidste sæson op fra serie 3 til serie 2. En ganske flot præstation.
Se billederne øverst i artiklen…


















