Kolding Netavis

Ekspert slår alarm: Rotter invaderer boliger

Somrene er varme, og vintrene minder mest om efterår. Det varmere klima har givet rotterne gode yngle- og overlevelsesforhold i Kolding, og antallet af rotter er fordoblet de seneste ti år.

Somrene bliver længere og vintrene kortere, og det er gunstige vilkår for de grå og brune gnavere, der som regel lever godt i vores kloaker. En opgørelse lavet af Bolius viser nemlig, at antallet af rotteanmeldelser i Kolding de sidste 10 år er steget til over det dobbelte – fra 2.378 i 2011 til over 4.300 anmeldelser i 2016.

– Både rotter og mus har langt bedre vilkår nu, end de havde førhen, og derfor kan de nå at få flere kuld unger, hvilket betyder, at bestanden stiger, som tilfældet i Kolding Kommune. De kan leve ude længere, men kommer der et par dage med hård frost, vil rotterne søge mod vores huse for at få varme og føde, siger Paul Ashton, skadedyrsekspert hos Tanaco, i en pressemeddelelse.

I følge Paul Ashton er det stigende antal rotter et alvorligt problem, der potentielt kan blive endnu større med de mange oversvømmelser, der følger med klimaforandringer, fordi mennesker kan blive smittet med leptospirose. Sygdommen er også kendt som Weils syge og er i værste tilfælde livsfarligt.

Hold mus og rotter ude

Det er primært i efteråret og vinteren, at rotter søger mod de koldingensiske beboelsesområder efter ly og madrester, og hvis man først er uheldig at spotte rotter i nærheden af ens matrikel, er der ikke så meget at gøre selv. Alle tegn på rotter er nemlig lovpligtige at anmelde til Kolding Kommune, der så står klar til at bekæmpe plagen for dig. Ifølge Paul Ashton er der dog en række forholdsregler, man kan tage for at mindske risikoen for rotter:

Grundig rengøring og desinfektion er essentiel, da skrald og krummer i skuffer og skabe tiltrækker mus og rotter. Det er vigtigt, at skraldespanden bliver tømt ofte, mens skabe og skuffer bliver rengjort for spildte madvarer. Man skal også være opmærksom på de madvarer og den skrald, der er tilgængelig udvendigt. Nedfaldet fuglefoder, frugt og korn tiltrækker mus og rotter i stor stil. De fleste vil gerne hjælpe fuglene med føde vinteren over, men husk kun at fodre lidt ad gangen, så fuglene spiser op uden at spilde det hele på jorden.

Fælder kan være en god sikkerhedsforanstaltning. De er fuldt ud at tage i brug mod de små skadedyr. Fælder er også anvendelige, hvis du har fået mus i huset. Fælder er faktisk en af de få muligheder, du har for bekæmpelse af mus. Der findes dog også lydapparater på markedet, der udsender højfrekvente lyde, der holder skadedyr på afstand, men som ikke genererer eller er farlige for mennesker.

Vær opmærksom på sprækker og revner, hvor både mus og rotter kan trænge ind. Derudover bør man fortage en grundig inspektion af ventilationsristene foran huset samt kloaker, der er en nem tilgang for de uønskede gnavere.

Tagget med:
Del denne artikel