Mandag, 18. november 2019

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
 

Er du en af dem, der falder for fristelsen til at prøve den nyeste slankekur på markedet, men har svært ved at holde vægttabet, når først kiloene er smidt, er du ikke alene. Foto: PR. Er du en af dem, der falder for fristelsen til at prøve den nyeste slankekur på markedet, men har svært ved at holde vægttabet, når først kiloene er smidt, er du ikke alene. Foto: PR.

Diætist i Kolding: -Drop slankekuren!

Skrevet af  21-08-2019- 07:23:20

Få diætistens tricks til et vægttab, der rent faktisk varer ved.

Er du en af dem, der (også) falder for fristelsen til at prøve den nyeste slankekur på markedet – men har svært ved at holde vægttabet, når først kiloene er smidt? Så er du helt sikkert ikke alene.

Den Nationale Sundhedsprofil afslører, at mere end hver anden i Region Syddanmark er moderat eller svært overvægtig, hvilket svarer til mere end 50.000 personer i Kolding Kommune.

Ifølge Diætisthuset i Kolding tager 80 procent af de personer, der ellers har gennemført et vægttab ved at følge en intens slankekur, det hele på igen efter fem år, skriver Diætisthuset i en pressemeddelelse.

- Vi ser desværre, at mange knækker, simpelthen fordi de så gerne vil ændre en hel masse vaner på én gang. Hvis man i stedet arbejder på at ændre én vane ad gangen, synes det hele mindre hårdt, og chancen bliver større for at man lykkes med at holde motivationen, fortæller klinisk diætist ved DiætistHuset i Kolding Camilla Bundgaard og fortsætter:

- Det handler grundlæggende om at finde frem til nogle stabile vaneændringer, som passer lige netop til dig. Og det er ofte nogle andre ting, end det, der fungerer for din veninde eller nabo.

Generelt findes der dog nogle tips, som alle kan have gavn af at følge, uanset alder, form og figur, mener Camilla Bundgaard.

Her giver hun fem gode råd, der kan være med til at sikre dig en bikinikrop året rundt.

Lav en realistisk plan

Vi mennesker har svært ved at skabe selv små ændringer i vores hverdag. Derfor skal du altid starte ud i det små og lave en plan, som du rent faktisk kan overholde, gerne med delmål. De små sejre er nemlig forudsætningen for vaneændringer, motivation og varige resultater.

Undertryk ikke din lyst – erstat den

Hvis du bare fjerner en dårlig vane, vil du opleve et pludseligt tomrum, som skal fyldes ud af noget andet. Vil du stoppe med at spise slik, så beslut dig for, hvad du konkret vil gøre i stedet, og skriv det ned. For eksempel: ”Hvis jeg bliver sliksulten, når jeg kommer fra arbejde, vil jeg gå en tur.

”Få en ”buddy”

Forskning viser, at du har større chance for succes, hvis du har en anden person, som du kan udføre dine nye vaner med eller søge støtte hos, når det bliver hårdt. Måske har du en ven eller kollega, der også gerne vil leve sundere, eller måske har du brug for en diætist, der kan hjælpe dig på vej?

Spis fornuftigt, og prioriter søvnen

Det er nemlig oftest, når du er meget sulten eller træt, at du falder tilbage i gamle mønstre. Så lad være med at spise for få kalorier for at få vægttabet til at gå hurtigere, men vælg lækker, sund mad, du kan lide, og sørg for at få syv-otte timers søvn hver nat.

Giv dig selv lov

Ved særlige lejligheder skal du selvfølgelig unde dig selv dit yndlingsslik, et stykke chokoladekage eller en kop varm kakao med flødeskum. Men gør det med måde, så det bliver undtagelsen frem for reglen, og undgå deciderede ”snydedage,” hvor du spiser, til du revner. Du kan nemlig ende med at få så mange kalorier på den ene dag, at du ikke taber dig, selvom du resten af ugen har spist eksemplarisk.

  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« November 2019 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
        1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30