Kolding Netavis

Dele af arbejdet med Baltic Pipe genoptages

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Baltic Pipe-projektet, der skal levere gas fra Norge til Danmark og Polen, kan efter en midlertidig nedlukning begynde flere steder i landet. Arkivfoto fra Sjælland: Palle Peters Skov. Foto: Palle Peter Skov.

Miljøstyrelsen oplyser til Energinet, at store dele af anlægsarbejdet med Baltic Pipe kan genoptages.

Energinet kan efter meddelelse fra Miljøstyrelsen genoptage anlægsarbejdet på store dele af den 210 kilometer lange rute.

Det medfører dog, at nogle dele af anlægsarbejdet må udskydes til næste forår. Det gælder blandt andet arbejdet omkring Lunderskov og videre syd om Kolding.

Arbejdet på den sydøstjyske rørledning mellem station Egtved og Lillebælt og fra Lillebælt til Brylle vest for linjestation Bellinge samt elforsyningen gennem Næstved Storskov fra Haslev til Everdrup kompressorstation kan der ikke arbejdes på, før der er en ny miljøtilladelse. Det oplyser Energinet i en pressemeddelelse.

Forsinkelse

Energinet vurderer er lige nu, at gasprojektet bliver tre måneder forsinket. Energinet forventer dog at kunne levere en stor del af den aftalte kapacitet mod Polen til den aftalte skæringsdato i oktober 2022, og man arbejder for at levere fuld kapacitet med udgangen af 2022.

Energinet måtte for godt 14 dage siden indstille arbejdet med Baltic Pipe. Miljøstyrelsen gav den 12. juli 2019 miljøtilladelse til byggeriet af Baltic Pipe. Miljø- og Fødevareklagenævnet underkendte den 31. maj tilladelsen. Årsagen er, at beskyttelsen af levevilkårene for hasselmus, birkemus og flagermus og deres yngle- og rasteområder, ikke har været på plads, inden projektet blev sat i gang.

Tidslinje

Den 12. juli 2019

Miljøstyrelsen giver miljøtilladelse til Baltic Pipe-projektet på baggrund af en 520 sider lang miljøkonsekvensrapport, som bl.a. beskriver beskyttelse af bilag IV-arter. Tilladelse gives dels på beskrivelse af, hvordan Baltic Pipe-projektet vil beskytte bilag IV-arter, dels er det et vilkår, at Baltic Pipe efterfølgende skal lave yderligere undersøgelser og tiltag, som sikrer yngle- og rastepladser for de truede dyr. Den fremgangsmåde er gængs praksis ifm. miljøtilladelser.

August 2019

Flere klager over miljøtilladelsen. Miljø- og Fødevareklagenævnet beslutter at tage fire sager op. Klagerne bliver ikke tillagt opsættende virkning.

September 2020

Miljø- og Fødevareklagenævnet modtager notat fra Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet (DCE) om beskyttelse af bilag IV-arter. Efterfølgende skærper klagenævnet praksis i forhold til beskyttelse af bilag IV-arter.

Den 31. maj 2021

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Miljøstyrelsens to år gamle miljøtilladelse. Nævnet mener, at alle afværgeforanstaltninger for bilag IV-arter skulle have været belyst, inden miljøtilladelsen blev udstedt.

Klagenævnet har ikke taget stilling til, om nogle af de tiltag, Baltic Pipe-projektet som aftalt har lavet, efter miljøtilladelsen blev givet, sikrer yngle- og rastepladser for bilag IV-arterne.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel