Kolding Netavis

Brand på lokal EU-politikers gård

Det var på Asger Christensens gård, Nørupgård, der lørdag var udbrudt brand. Foto: Elo Christoffersen.

Der udbrød brand på Venstre-politikerens gård.

Trekantbrand blev lørdag ved 13.50-tiden kaldt til gårdbrand. Der var brand på Nørupgård, der ejes af EU-politikeren Asger Christensen (V). Gården er beliggende på Fynslundvej ved Jordrup.

Dermed blev en fødselsdagsfest forpurret:

– Vi skulle have fejret Inges fødselsdag, og vi var netop på vej i skoven. Men pludselig ringer min søn Peter og råber brand. Vi stormer op til stalden, hvor det ryger ud fra taget. Tørretumbleren var brændt sammen og havde startet en brand i loftet, skriver Asger Christensen på Facebook.

Branden blev hurtigt opdaget af en medarbejder og indsatsleder, det frivillige brandvæsen fra Lunderskov og politi var på pletten efter 11 minutter.

– På den måde blev katastrofen afværget, hvor mange dyrs liv var på spil, og vi slap med forskrækkelsen., slutter Asger Christensen.

Der skete kun skader skader omkring tørretumbleren.

[iframe src=”https://www.facebook.com/plugins/post.php?href=https%3A%2F%2Fwww.facebook.com%2FAsgerEU%2Fposts%2F2459390690949365&width=500″ width=”500″ height=”1000″ style=”border:none;overflow:hidden” scrolling=”no” frameborder=”0″ allowTransparency=”true” allow=”encrypted-media” ]
Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *