Beskidt restaurant får sur smiley og bøde

Fredag 07. Februar 2020 20:06 1125
Foto: Visit Kolding (Arkivfoto) Foto: Visit Kolding (Arkivfoto)

Restauranten var i følge Fødevarestyrelsen så beskidt, at det udløste en sur smiley samt en bøde.

En forbruger har henvendt sig til Fødevarestyrelsen efter et besøg hos Mango Familierestaurant i Kolding Storcenter.

Fødevarestyrelsen besøgte restauranten den 29. januar. Kontrollen viste, at der var beskidt i restauranten.

- Bag komfuret i tilvirkningsområde er der tydelige ansamlinger af belægninger med ældre fedt og snavs på væg, gulv og stikkontakter, samt på bagsiden af komfuret er der en større ansamling af fedt og skidt. Døre og vægge på personaletoilet og i forrum til personaletoilet fremstår beskidt med ansamling af snavs og fedtede belægninger. Vægge ved køleskab samt væg under håndvask og gulve i lagerlokale fremstår beskidt med synlige belægninger med fedt og snavs, skriver Fødevarestyrelsen blandt andet i kontrolrapporten.

Det udløste en sur smiley samt en bøde på 5.000 kroner.

Restauranten havde i følge Fødevarestyrelsen ingen bemærkninger.