Læserbrev af Christian Ilcus (V), Piledamsvej 19, st., 6000 Kolding.
Bæredygtig landskabsplanlægning er en specialisering indenfor landskabsplanlægning, der fokuserer på spatial planlægning, organiseringen af brug og forbindelsen af brugen af landet til at opnå specifikke mål: habitat forbedring og bæredygtighed. Mens en landskabs-økologisk planlægningsproces er karakteriseret ved en fokus på forbindelsen mellem økologiske møntre og processeser, omfatter disciplinen også handlingerne og værdierne af menneskelige, sociale og økonomiske dimensioner. Det teoretiske udgangspunkt for bæredygtig landskabsplanlægning er, at landskabet forstås som et interface mellem naturlige og kulturelle processer og artikulerer ideologierne, formålet og principper for bæredygtig landskabsplanlægning. Det tematiserer den sociale magtbalance mellem landbruget, industriområder og naturen, et område af indlysende interesse for Venstre. Det kræver, at forbindel-ser oprettes og gensidig forståelse for at vor forpligtelser overfor hinanden kan omsættes til praktisk handling.
Dykker man ned i videnskaben, handler det om at virkeligheden filtreres ved hjælp af såkaldt ø biogeografi og metapopulations-teori, teorier undfanget i tresserne. Begge teorier er anvendelige, hvor målsætningen er fokuseret på biodiversitets-bevaring og genopretning. Der findes andre teorier om landskabsplanlægning såsom prospekt og refugie-teori, central plads og transaktiv teori og participativ teori.
Omsættelsen af disse teorier kan ske gennem procedurer såsom suitability teori, optimal land-anvendelses allokering og anvendt landskabs-økologisk planlægning. Teorier udstikker retningslinjer men anvender procedurer som ramme til at organisere information i en form, der tillader at anvende økologisk landskabsplanlægning i praksis i følge Jack Ahern.
Herefter er der spørgsmålet om planlægningen skal være ressource-orienteret eller målrettet. Ressource-orienteret økologisk landskabsplanlægning er en tilgang, der fokuserer på at identificere og beskytte de naturlige ressorucer i et område. Målrettet økologisk planlægning er en tilgang til plan-lægning af økosystemer, der fokuserer på at opnå specifikke mål for miljøbeskyttelse og bæredygtig-hed. På landbrugsområdet har agroøkonomer fundet, at forskellen på klima- og miljøpåvirkningen mellem økologisk landbrug og konventionelle planteproduktion er stor set den samme – målt på færdigt produkt. Så der skal strategi-udvikles på og forskes i, hvordan kvælstofudvindingen kan komme ned – det kræver tid og gysser.
Bæredygtig landskabsplanlægning er notorisk interdisciplinær og tenderer mod integreret eller balan-ceret tilgange med både abiotiske og biotiske og kulturelle målsætninger, der forfølges samtidigt. Biotiske faktorer er levende ting i et økosystem såsom planter, træer og dyr og mikroorganismer. Abiotiske faktorer i et økosystem er ikke-levende ting i et øko-ssytem såsom sollys, temperatur, ener-gi, vand og jord. Både biotiske og abiotiske faktorer påvirker organismers even til at overleve og re-producere. Kulturelle mål er menneske-baseret og omfatter transport, landbrug, rekreation, historisk bevaring og økonomiske mål.
Den strategiske orientering kan klassificeres i fire kategorier: beskyttende, defensiv, offensiv eller opportunistisk. Disse orienteringer definerer planlægningskonteksten i et givent landskab og den strategiske natur af planlæggernes respons.
Det skal sammenholdes med, at EU er ved at vedtage en naturgenopretnings-lov, der sigter på at genoprette biodiversiteten og forholde sig til klimakrisen såvel som at sikre borgernes fordele ved naturen. Loven vil forpligte medlemsstaterne til at udvikle nationale genopretningsplaner for for-skellige økosystemer såsom vådområder, floder, skove, marine økosystemer, byområder og tørveom-råder. Disse habitater skal returneres i en ”god stand”. Der vil være specifikke mål som medlems-staterne skal opfylde i 2030, 2040 og 2050, idet forbedringer og ekspansion er forudset over tid. En af måderne at gøre det på er at etablere og forvalte juridisk beskyttet områder. Den danske havplan er et eksempel på, hvordan en 30/30-model kan implementeres til havs. Der er en vis fleksibilitet indbyg-get i implementeringen. Udmøntningen af EU’s naturgenopretningslov forudsætter samarbejde mel-lem alle beslutnigstagnings-niveauer i EU, men især blandt stat og komunnerne. Det har konsekvens-er for Kolding Kommune, som ikke er opgjorte og måske heller ikke fuldt forstået.
Dydens smalle sti tilsiger, at forskningen i gødning og alternativer til pesticider er forudsætningen for en mere bæredygtig brug af landbrugsjorde, hvoraf nogle er intenst opdyrket. Jordens lim, dens frugtbarhed og biodiversitet er i spil. Forskning i katalysatorer, der kan gøre produktionen af ammo-niak i gødning grønnere, er kun begydelsen. Indtil da kan kunstig intelligens anvendes til at overvåge vandløb, åer og kloakker. Danmarks skovprogram var langt fremme, da det blev undfanget i 1989 og gentaget i 2018, men den anbefalede skovratio er på 20%, hvilket Danmark ikke er noget nær ved at opnå. Danmark kommer ikke udenom at fremskynde skovprgrammet og gennemgå funktions-opde-lingen af skovene i Danmark. Der er brug for friluftsoplevelser for bybefolkningen. Skove gør bolig-områder mere attraktive, og styrker biodiversiteten. Skovrejsning generobrerer udpint landbrugs-jorde, og giver alternative indtægtsmuligheder for landmænd. Skovratioen i kommunen er på 14% repræsenteret ved Hul ,Vargårde, Hoppes, Drenderup, Stenderup, Harte, Houens Odde, Fovslet og Marienlund. Vådområder bliver drænet for at dyrke afgrøder og til byudvikling. Det har ledt til habi-tatstab for mange arter og et fald i vandkvalitet. Tørveområder er vandfyldte økosystemer som moser, der fungerer som CO2-lager, og som kan reducere konsekvenserne af overvømmelser.
Vandområdet kræver en inklusiv, handlings-orienteret og tvær-sektoral tilgang, konkluderede FN’s 2023 Vand-konference. Det svenske EU-formandskab mener, at mad-energi-natur nexusset og havbunds-integritet er en delmængde af EU’s Marine Handlingsplan, Naturgenopretnings-loven, den miljømæssige tilstand af Europas fire have (Østersøen, Atlanten, Middelhavet og Sortehavet), samt opfølgningen på FN’s Vandkonference.
For mig er sagen klar: en korrektion er nødvendig. Der skal til at ske noget. En balance må findes mellem naturens rettigheder, der sikrer en effektiv implementering af nye love under skyldig hensyn-tagen til erhvervenes vækstvilkår, tilpasning, udvikling. Det underlæggende spørgsmål vedrører fremvæksten af en europæisk kapitaisme med egne mål og værdier. Eller som det hedder i filmen Waterworld med Kevin Costner: Mutation!
Derfor anbefaler jeg, at Kolding kommune gennemfører en systematisk analyse af potentialet for integreret bæredygtig landskabsplan-lægning i Kolding kommune. Et arbejdsprogram for integreret landskabsplanlægning kunne omfatte: (1) vurdering af vidensøkonomien (2) opbygning af kapacitet (3) styrkelse af videns-fundamentet (4) understøttelse af poltikker (5) kommunikation og engagement (6) forbedring af effektiviteten af platforme.
Der skal samtidigt lægges på ift. Biodiversitetsstrategien og bæredygtighedsstrategien. Reorientering af et af de fire erhvervshuse til øko-forretningspark er velkommen, og lige så kunne der anlægges og forvaltes egentlige økosystemer. Det kunne ske i form af et sommerfuglehus i geografisk have eller marina vest, integration af økosystem i det tværkommunale projekt i Lillebælt og i Kolding Åpark. Anlæggelse af allér i Kolding midtby, fontæner og/springvand i gågaden samt frugttræer i by-billedet er alle meget velkomne.
Jeg forventer, at forvaltningen kommer med en status-redegørelse over naturens tilstand i Kolding kommune og fremsætter forslag til, hvordan opgaverne og finansieringen skal fordeles mel-lem de forskellige politisk-administrative niveauer i lyset af ny lovgivning. Det skal ske med henblik på en teori-informeret og integreret tilgang til bæredygtig landskabsplanlægning i tilknytning til udarbej-delsen af et arbejdsprogram med henblik på løsnings-orienteret tilgange og meningsfyldte fremskridt under udstrakt brug af borgerinddragelse og brug af relevante benchmarks, så at borgerne kan holde byråddet op på resultaterne af offentlig politikker og anvendelsen af skattekronerne, jf. i øvrigt tillige med den visionsdrevne tilgang til byledelse af 2021.
Hvilken have søger du ?
