Kolding Netavis

Afskaf brugerbetalingen på tandlæge

Læserbrev af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), folketingskandidat, Sindalvej 4, 6000 Kolding.

Hvis du tror, at det kun er udsatte og misbrugere, der ikke kommer til tandlægen, fordi de ikke har råd, kan du godt tro om. Analyse Danmark har lavet en undersøgelse, der viser, at det også gælder 40 procent af 3F’s ansatte med de laveste indkomster. De har simpelthen ikke pengene, og de får derfor ikke lavet helt nødvendige behandlinger. Det skaber en ulighed i sundhed, som sætter sine tydelige spor i tandsættet.

Det duer ikke. Tænderne bør høre med til den skatteyderbetalte sundhed, og derfor skal vi af med brugerbetalingen på tandlæge. Det er de færreste, der ved det, men ubehandlet betændelsestilstand i tænderne kan faktisk give både diabetes og hjerte-kar sygdomme, der også på sigt koster udgifter til behandling. Det giver derfor meget menig at forebygge den situation.

Desuden er tandlæge blevet dyrere, fordi de offentlige tilskud er faldet. I 1980’erne udgjorde det offentlige tilskud til tandlæge 44 procent. Nu er det faldet til 17 procent. Det går ud over de laveste indkomster, og derfor går SF til valg på at udfase brugerbetalingen.

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *