Kolding Netavis

SF kæmper børnenes sag

Nicolai Holmgaard Juul (SF). Privatfoto.

Læserbrev af Nicolai Holmgaard Juul (SF), byrådskandidat, Sønderbyvej 16, 6091 Sdr. Bjert.

I SF kæmper vi for børnene, men det vil altid kræve et politisk flertal at levere de resultater, som vi ønsker. Følger man debatten eller har man børn i et dagtilbud i Kolding, ved man at tingene ikke altid er optimale.

Men vores børns dagligdag er, stadig, hjerteblod for SF. Der er lyspunkter.

Den beregning, der er vedtaget centralt til beregning af minimumsnormering, opfylder Kolding, modsat 1/3 af Danmarks kommuner! Og vi forældre er mere tilfredse med vores institutioner, end resten af landet.

Endelig har SF, i denne byrådsperiode, været med til at sikre, at der er investeret i daginstitutionerne. Konkret ved at bygge nye institutionspladser, som er tidssvarende, for knap 250 millioner kroner. Senest med en helt ny, og moderne institution, på Mosevej til knap 60 millioner kroner. Dette er fakta som ofte overses i debatten.

Oplevelsen af at hente, eller endda aflevere, et barn i en kaotisk institution er noget som sætter sig i nervesystemet på alle forældre. En erfaring som gør at man som forældre bliver utryg, og usikker på kvaliteten af det som foregår i daginstitutionen. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at for SF er netop kvaliteten af det pædagogiske arbejde utroligt vigtigt.

Vi ønsker at kvaliteten af det pædagogiske arbejde er så høj som muligt. Dette gøres ved at forsøge at hæve investeringerne i vores normeringer i kommunen. Konkret har vi været medforslagsstillere på, at der også tilføres midler i det kommende budget. De 3 millioner kan syntes et lille skridt, men det er et skridt på vejen til en bedre kvalitet i vores daginstitutioner.

SF ønsker og arbejder fortsat på at Kolding Kommune har det nødvendige antal pladser, og at kvaliteten er så høj, at man som forældre trygt kan aflevere sit barn.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel