Kolding Netavis

Synsvirksomhed bliver til Applus+ Bilsyn

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
LB Bilsyn i Kolding bliver fremover til en Applus+ Bilsyn. På billedet ses fra venstre: Brian Secher Hansen og Lars Henrik Korning Nielsen fra LB Bilsyn samt CEO fra Applus+ Bilsyn, Per V. Rasmussen. Pressefoto.

Synsvirksomheden har blandt andet en afdeling i Kolding. LB Bilsyn bliver til Applus+ Bilsyn.

LB Bilsyn, med fire synshaller og 11 medarbejdere i Kolding, Padborg, Tønder og Aabenraa, bliver fremover en del af Applus+ Bilsyn, landets største synskæde.

-Vi har haft 18 fantastiske år med gode kunder. Nu glæder vi os til at fortsætte i et nyt, rigtig stærkt set-up sammen med Applus+ Bilsyn, siger de to tidligere ejere i en pressemeddelelse.

De to medarbejdere i synshallen på Platinvej 55 i Kolding fortsætter, ligesom de resterende ni medarbejdere, deres arbejde, blot for Applus+ Bilsyn.

Synshallen på Platinvej i Kolding blev åbnet i 2012.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel