Kolding Netavis

Kolding lyser op i rødt

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

Onsdag aften lyser flere steder i Kolding op i rødt.

Onsdag arrangeres “We make events” over hele verdenen. Årsagen er, at eventbranchen er i dyb krise på grund af coronakrisen. Derfor gør eventbranchen opmærksom på sig selv ved at lyse blandt andet bygninger og steder op i rødt.

I Kolding samarbejder SkolanderEvent og Vigsø Event om eventet. I Kolding bliver Fynske Bank/JN Group i Trindholmsgade lyst op i rødt. Det samme gælder Kolding Åpark, der huser Nordea Erhvervscenter Syd- & Vestjylland. Desuden arbejdes der på de sidste tilladelser til Slotssøbadet, fortæller event manager hos SkolanderEvent, Camilla Dencker.

Eventet foregår onsdag mellem klokken 20 og frem til midnat.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel