KIF Kolding og den svenske profil Viktor Ahlstrand forlænger aftalen.
Viktor Ahlstrand forlænger med KIF Kolding: KIF Kolding og den svenske playmaker Viktor Ahlstrand har forlænget kontakten. Han bliver dermed i klubben frem til sommeren 2027. Den 28-årige svensker har leveret en stærk sæson og markeret sig som en central figur på holdet med sit taktiske overblik og rolle som styrmand på banen.
I efteråret blev Viktor kåret som månedens spiller to gange – i både oktober og november.
Cheftræner Anders Eggert udtrykker stor tilfredshed med forlængelsen:
-Viktor har sat et tydeligt aftryk efter kun ét år i klubben. Efter sin skade sidste sæson er han kommet stærkt tilbage med stor professionalisme og seriøsitet, både i sit spil og i omgang med holdet. Hans taktiske styrke og positive personlighed bidrager meget til truppen. Vi glæder os til endnu et år med Viktor som holdets styrmand, fortæller Anders Eggert i en pressemeddelelse.
Selv er Viktor Ahlstrand glad og stolt over opholdet i KIF Kolding:
-Jeg trives rigtig godt med trænerteamet og mine holdkammerater og vil være en del af klubbens nye satsning. Vi har udviklet os markant denne sæson, og selvom jeg til tider har været frustreret over både egne og holdets præstationer, er jeg stolt over den udvikling, vi har vist. Jeg tror på, at vi kan nå endnu længere og endnu bedre præstationer. KIF Kolding har en stor historie og høje forventninger, og jeg vil gøre mit yderste for at slutte sæsonen bedst muligt.
Viktor Ahlstrand har spillet 21 kampe for KIF Kolding og står noteret for 98 scoringer efter dagens kamp.
