Lรฆserbrev af Karina Lorentzen (SF), retsordfรธrer, Sindalvej 4, 6000 Kolding.
Tibetkommissionen mรฅ fรธre til, at vi sikrer offentligt ansattes ytringsfrihed bedre.
For hvordan kunne det gรฅ til, at politifolk i รฅrevis VIDSTE, at politiet knรฆgtede grundlovssikrede rettigheder hos demonstranter i forbindelse med kinesiske statsbesรธg? Men ALDRIG sagde noget om det til nogen.
Svaret er vel indlysende: De havde deres job pรฅ spil.
Det forblev derfor en velbevaret hemmelighed indtil pensionerede politifolk stod frem og bekrรฆftede, at sรฅdan havde det vรฆret i mange รฅr. Men de havde jo heller ikke deres job pรฅ spil lรฆngere.
Det duer ikke i et demokrati.
Jeg vil have et samfund, hvor offentligt ansatte kan sige fra. Hvor politifolk, socialrรฅdgivere og alle mulige andre tรธr.
Deres ytringsfrihed skal beskyttes i loven. Og det skal vรฆre arbejdsgiveren, som skal bevise, at en eventuel fyring, forflytning eller degradering ikke sker med baggrund i en lovlig ytring. Sker der alligevel, skal der falde en erstatning.
De tre krav har jeg med i de forhandlinger, som vi netop har รฅbnet om offentligt ansattes ytringsfrihed. Det sker pรฅ baggrund af mit forslag om med samme krav sidste รฅr.
Vi har nemlig brug for en รฅbenhedskultur. Den kommer ikke af sig selv. Den skal villes og understรธttes af lovgivning.
