Kolding Netavis

Vej spærres for gennemkørsel i weekenden

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Det store fjernvarmeprojekt fortsætter på Fynsvej weekenden over. Foto: Kolding Kommune.

Fra mandag morgen vil strækningen være åbnet helt op igen.

I løbet af weekenden vil Fynsvej i Kolding være spærret for gennemkørsel på strækningen mellem Nr. Bjertvej og Lyshøj Alle. Dette skyldes, at TVIS skal krydse Fynsvej med en ny stor forsyningsledning, der skal sikre fjernvarme til Almind, Vester Nebel, Ågård, Gravens, Viuf og industriområdet ved Kokbjerg.

Fra mandag morgen vil vejarbejdet på Fynsvej være afsluttet, og den trafikerede vej vil være åben som normalt med to baner både ud og ind af byen.

Sådan påvirkes trafikken i weekenden

Trafikken vil blive påvirket på følgende måde:

Fra fredag den 28. juni kl. 19 og indtil mandag den 1. juli kl. 06 vil Fynsvej være spærret for gennemkørsel i begge retninger mellem Nr. Bjertvej og Lyshøj Alle.

Der vil være omkørsel via Birkemosevej-Gefionvej. Bilister til og fra motorvejen opfordres til at vælge en alternativ tilslutning end Kolding Ø (62).

De to kryds ved Nr. Bjertvej/Fynsvej og Lyshøj Alle/Fynsvej vil stadig være tilgængelige, undtagen i retningerne, der fører ind på den lukkede strækning.

Fynsvej spaerret for gennemkoersel kort
Grafik: Kolding Kommune.

Fra mandag morgen vil Fynsvej være åben for trafik som normalt.

-Vi er nødt til at lukke trafikken i begge retninger på den berørte strækning, mens vi krydser Fynsvej med den nye forsyningsledning. Vi foretager arbejdet hen over weekenden for at minimere generne for bilisterne. Når vi åbner Fynsvej mandag morgen, forventer vi at være færdige med fjernvarmearbejdet på strækningen. Det bliver faktisk tidligere end først planlagt, da vores entreprenør har arbejdet hårdt for at indhente den tid, vi tabte på grund af kraftig regn tidligere på året, fortæller projektchef Jens Larsen fra TVIS i en pressemeddelelse.

Fjernvarmearbejdet omkring Lyshøj Alle er allerede i gang. Den nye forsyningsledning vil blive tilsluttet den eksisterende station på hjørnet af Lyshøj Alle og Petersbjerggård.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel