Hotel Koldingfjord har oplevet en sommer med rekordmange gæster trods omskifteligt vejr.
Med 25 procent flere besøgende hos Hotel Koldingfjord i juli måned sammenlignet med sidste år, har hotellet været fyldt med liv, feriestemning og besøgende fra både Danmark og udlandet.
Størstedelen af gæsterne er danskere, der nyder et par dage i det østjyske. Men antallet af internationale besøgende fra blandt andet Tyskland, Holland og Belgien også er stigende. De skandinaviske naboer indtager fortsat en solid plads på listen over overnattende gæster i juli.
-Det er en kæmpe fornøjelse at se hotellet summe af liv og glade gæster både indenfor og ude på vores solrige terrasser, fortæller hoteldirektør Peder J. Madsen i en pressemeddelelse.
Mere aktivitet i restauranten
Han fremhæver også den øgede aktivitet i hotellets restaurant og på den sydvendte terrasse med udsigt over Kolding Fjord.
Gæsterne bliver ofte flere nætter. Det skyldes ifølge hoteldirektøren områdets mange unikke kulturoplevelser. Det gælder blandt andet nye udstillinger på Trapholt og Koldinghus.
Der er glæde over, at der er flere besøgende hos Hotel Koldingfjord. Med den stærke juli ser hotellet optimistisk frem mod resten af året og forventer en fortsat positiv udvikling ind i konferencesæsonen.
