Kolding Netavis

Tredje udgave af festival aflyst

Elo Christoffersen

Den store endagsfestival Marinaen Live er blevet aflyst på grund af et svigtende billetsalg.

Tredje udgave af festival aflyst: Den tredje udgave af Marinaen Live, som skulle have fundet sted i slutningen af august på lystbådehavnen i Kolding, er aflyst. Det skriver jv.dk.

Arrangørerne, EventC og Mokka Group, oplyser til avisen, at det skuffende billetsalg har tvunget dem til at tage beslutningen.

-Billetsalget har svigtet, og vi vurderer, at det var det eneste rigtige at gøre. Det er rettidig omhu, siger Morten Strøh fra EventC til jv.dk.

Festivalen bød ellers på navne som Gilli, Drew Sycamore og Kalaset. Alle billetkøbere får deres penge refunderet.

Selvom Marinaen Live stopper, lover arrangørerne, at de ikke er færdige med at arrangere musik. Et nyt projekt er allerede på vej.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

Tagget med:
Del denne artikel