KIF Kolding sikrede sig sin tredje sejr i træk efter hård kamp mod Odder Håndbold.
Tredje sejr i træk til KIF Kolding: Lørdag eftermiddag blev KIF Kolding udfordret af et stærkt 1. divisionshold fra Odder Håndbold, som pressede KIF’erne hele kampen. Gæsterne gik til pausen med en 17-16 føring. Men KIF øgede intensiteten i anden halvleg og overtog styringen med stærkt forsvar og effektive angreb. Det skriver KIF Kolding på deres hjemmeside.
Sebastian Bertelsen bragte KIF foran med fire mål tidligt i anden halvleg. Kristian Stoklund udbyggede føringen til 28-22. Odder kæmpede dog hårdt tilbage med en offensiv helbanepres, som skabte spænding, da de reducerede til 30-27 med små seks minutter tilbage.
KIF bevarede roen og sikrede sejren 32-29. Svenske Viktor Ahlstrand og Cornelius Kragh leverede solide præstationer, mens Thorsten Fries i målet hjalp holdet godt på vej.
Med tredje sejr i træk til KIF Kolding holder holdet trit med topholdene i 1. division, hvor Skive dog stadig fører suverænt. KIF Kolding er i skrivende stund nummer fem med 16 point – det samme som Team Sydhavsøerne (nummer fire, red.) har – dog med en bedre målscore.
