De tre løsladte personer er dog stadig sigtede i forbindelse med drabssagen.
Tre sigtede i Taps-drabssagen løsladt: Tre sigtede personer i drabssagen fra Taps, er onsdag eftermiddag blevet løsladt, oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Seks personer blev søndag fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Horsens. Her fik tre – en 61-årig mand og to kvinder på 52 og 19 år – forlænget deres anholdelse med 3 X 24 timer. De er nu løsladt, men fortsat sigtet.
Den 19-årige kvinde er sigtet for drab, mens den 52-årige kvinde og den 61 årige mand er sigtet for medvirken til drab. Trods løsladelsen er de fortsat sigtede i sagen. Også en anden 19-årig kvinde løsladt søndag er sigtet for medvirken, skriver jv.dk.
I alt er fire af de seks anholdte nu løsladt, mens to mænd på 25 og 35 år er varetægtsfængslet frem til 1. april. Politiet oplyser, at der stadig kan være to andre mulige gerningsmænd på fri fod.



