Kolding Netavis

Tre dages “seniorfestival”

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Blandt andet Kolding Mandskor står for underholdningen. Foto: Kolding Mandskor.

Der bliver tre dages seniorfestival, der er rettet mod alle seniorer i Kolding Kommune.

Tirsdag den 13. september slår Kolding Kommune dørene op til den første ud af tre dage i Seniorfestival 2022. Den første dag afholdes i Pulzion, hvor teamet er indeliv. Det bliver en dag fyldt med spændende aktiviteter, foredrag og samvær for alle seniorer i kommunen.

Du kan bl.a. møde en lang række lokale foreninger og klubber, som vil demonstrere deres forskellige aktiviteter, og flere steder er der også mulighed for at prøve. Der vil være en god blanding af fysiske aktiviteter som f.eks. yoga, bordtennis, floorbal og gymnastik og de mere rolige aktiviteter som skak, kreative værksteder, decoupage og modelbyggeklubberne.

Der vil også være to foredrag om hhv. god mad til seniorer v. kommunens diætist og antiinflammatorisk kost v. Conni Einfeldt. I løbet af dagen kan man opleve forskellige musikalske indslag i form af Kolding Mandskor, Nicolai Koret og Madam Blue’s Jazzband

Seniorfestival i Pulzion byder på lidt for enhver smag. Kendetegnende for dagen er socialt samvær og gode oplevelser.

Om Seniorfestival i Pulzion siger Chef for plejehjem og aktiviteter, Gitte Meyer:

-Vi glæder os til at vise Kolding Kommunes seniorer nogle af de mange tilbud, som findes i kommunen. Det er en god blanding af offentlige og private tilbud, men kendetegnende for dem alle er, at der er fokus på at skabe nogle gode rammer for socialt samvær og fællesskab. Så vi håber, at der er mange der kigger forbi og bliver inspireret til at blive en del af et fælleskab, som giver mening for dem.

Næste seniorfestival finder sted torsdag den 29. september i Alminde-Viuf Hallen med fokus på lokale fællesskaber og den 9. oktober på Kolding Bibliotek, hvor der blandt andet er foredrag med Finn Nørbygaard.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel