Han holder et oplæg om sin nye anmelderroste bog.
Pelle Dragsted, tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten, holder oplæg om sin nye anmelderroste bog ”Nordisk Socialisme”. Det foregår hos KUC.
Finanskrise, klimaforandringer og voksende social og økonomisk ulighed har sat spørgsmålstegn ved den kapitalistiske økonomi, og givet den demokratiske socialisme ny vind i sejlene.
Men hvordan kan økonomien styres mere demokratisk? Hvad betyder det at demokratisere ejerskabet? Hvilken rolle skal markedsmekanismerne spille? Og hvordan skaber vi en økonomi, der sikrer mest mulig frihed og indflydelse for den enkelte?
I oplægget vil Pelle Dragsted argumentere for, at kimen til en fremtidig demokratisk økonomi allerede findes i de nordiske landes velfærdssamfund og erfaringer med demokratisk ejerskab.
Pelle Dragsted signerer også gerne sin bog, der kan købes på mødet. Alle er velkomne.
Foredraget finder sted tirsdag den 14. september klokken 18.45 i auditoriet hos KUC i Ågade i Kolding. Der er gratis adgang.