Kolding Netavis

Take away platform opruster massivt i Kolding

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Hungry ruller nu egen logistik- og udbringningstjeneste ud i Kolding. Pressefoto.

Take away-portalen Hungry opruster nu massivt i Kolding med egen udbringningstjeneste. Hungry-bude klædt i grønt indtager derfor bybilledet i Kolding over de næste måneder.

Hungry ruller nu egen logistik- og udbringningstjeneste ud i Kolding, så det i fremtiden er Hungrys egne bude, der står for leveringen af take away til koldingenserne.

Et tiltag, der ifølge Hungrys stifter Morten Larsen, genererer hurtigere og mere præcise leveringstider.

Udvalget af mad bliver større

Det tiltrækker samtidig flere typer af restauranter, så madudvalget bliver større og mere varieret.

-Planen for vores udrulning med egen udbringning er køreklar og koldingenserne kan nu glæde sig over, de kommer til at få et langt større madudvalg og fra flere typer af restauranter, når de bestiller take away via Hungry. Vi har allerede indgået samarbejde med mange nye restauranter, fortæller Morten Larsen i en pressemeddelelse.

Hungrys udbringningsplatform beregner automatisk leveringstiden ud fra madtyper, travlhed i restauranterne, trafikale forhold samt vejrforhold.

-Ud over vi nu kommer til at kunne tilbyde et dobbelt så stort udvalg af retter, så kan vores kunder i Kolding nu også følge deres bestillinger live, så de på minuttet ved, hvornår buddet ringer på døren – det løfter hele kundeoplevelsen ved at bestille take away, og er derfor også helt afgørende for at vi kan skalere antallet af brugere og restauranter på Hungry, forklarer Morten Larsen.

Til en start er der 13 nye restauranter i Kolding, der er koblet op på Hungrys udbringningsplatform bl.a. Burger King, Burger Shack, Burger Concept, Subway m.fl. Og der er flere på vej.

Stor rekrutteringsoffensiv i Kolding

Med Hungrys moderne og automatiserede udbringnings-setup i gang med at blive rullet ud i Kolding, så sender den landsdækkende take away portal allerede nu de første 30 bude på gaden.

Men der skal rekrutteres endnu flere bude, og derfor er Hungry i øjeblikket i gang med en større hvervekampagne.

-Vi er i fuld gang med at rulle konceptet ud her i Kolding, og vi har allerede de første bude på gaden her i maj. Efterhånden som vi skalerer op over de kommende måneder tilkobler vi løbende flere bude, fortæller Morten Larsen.

Hungry leverede i 2020 mad for mere end 375 millioner kr. Flere end 2000 restauranter er i dag koblet op på Hungry, men ambitionen er at samarbejde med flere end 3000 restauranter i Danmark i løbet af en kort årrække.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel