Kolding Netavis

Sushi-restaurant fik sur smiley og bøde

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

Sushi-restauranten på Akseltorv i Kolding har fået en sur smiley og en bøde på 10.000 kroner.

Atami Sushi på Akseltorv i Kolding har haft Fødevarestyrelsen på en opfølgende kontrol efter en indskærpelse ved en kontrol den 5. juli.

Den 2. august var Fødevarestyrelsen forbi, for at tjekke om belægninger i ismaskinen, der formodes at være begyndende skimmelvækst, var væk. Det var det dog ikke helt og det udløste en sur smiley og en bøde på 10.000 kroner. Det står der i kontrolrapporten.

Indehaver af Atami Sushi, Zenghui Lin, erkender forholdet over for jv.dk:

-Skidtet sad i det øverste hjørne og var derfor ikke i kontakt med isen. Men vi accepterer det, for vi skal sørge for, at alting er hundrede procent rent, og vi har lært af det, siger han til jv.dk.

Atami Sushi fik desuden også en bøde på 2.000 kroner for ikke, at hænge den aktuelle kontrolrapport op ved indgangspartiet. Den 2. august hang rapporten fra 4. juni ved indgangen – en rapport, hvor der ingen anmærkninger var og der var en glad smiley på rapporten.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel