Kolding Netavis

Sur smiley: Pizzeria havde kød i “varm” køleskab

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

Det kostede pizzeriaet en sur smiley og en bøde.

Kolding Pizza i Søndergade har fået en sur smiley efter Fødevarestyrelsen den 3. marts var forbi på et kontrolbesøg.

Det viste sig nemlig, at pizzeriaet havde cirka fem kilo kalkunstrimler – opbevaret i en plastkasse – i et køleskab:

-Med indstikstermometer er der målt en kernetemperatur på 10,9 grader. Opbevaring af pose med stegt oksekød, ca. 1 kg, med indstikstermometer er der målt en kernetemperaturer på 11,5 grader. Omgivelsestemperaturen i køleskab er målt til hhv. 13,8 grader øverst og 9,8 grader nederst i køleskab, skriver Fødevarestyrelsen blandt andet i kontrolrapporten.

I følge kontrolrapporten oplyste virksomhedens ejer, at han aftenen før regulerede temperaturen grundet isklump på bagvæg i køleskabet. Desuden oplyste ejeren, at han rettede op på det.

Kolding Pizza fik en bøde på 5.000 kroner samt en sur smiley.

Desuden konstaterede Fødevarestyrelsen, at der i køkkenet ved ovn-området i produktionsområdet var enkelte knækkede fliser og huller i fliser og flere steder manglede fugerne mellem fliserne. Det lovede ejeren af pizzeriaet, at få rettet op på. Det koster ekstra to gebyrlagte kontrolbesøg.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel