Kolding Netavis

Strømmen smuttede – for tredje gang i år

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

Søndag aften var dele af Kolding og Sjølund uden strøm.

For tredje gang i år – og anden gang på blot 14 dage – har det samme område i Kolding og Sjølund været ramt af en uventet strømafbrydelse. I følge Ewii’s driftsside var godt 2.700 husstande søndag aften ramt af strømafbruddet, der ramte ved 20.30-tiden.

I Kolding var det blandt andet området ved Frederik 7’s Vej, der ikke havde strøm. Det har også været tilfældet ved de to andre strømsvigt – henholdsvis den 6. april og 26. februar i år.

De berørte forbrugere skulle i følge Ewii’s driftsinfo have strøm igen ved 22.30-tiden søndag aften.

Hvad årsagen til strømafbrydelsen har været, er ikke oplyst. Men Kolding Netavis forsøger, at få en kommentar fra Ewii.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel