Kolding Netavis

Stor rummelighed i private virksomheder

Der er stor rummelighed i mange af de private virksomheder.

Det kom frem på en virksomhedskonference tirsdag på virksomheden Nowenco i Kolding, skriver netavisen Sebro Press.

Det giver håb for mange, der i dag står uden for arbejdsmarkedet.

– Det kan lade sig gøre at blive sluset ind på arbejdsmarkedet i et småjob. Og hvis det går godt, kan det måske øges til et job til 20 timer om ugen – og for nogles vedkommende ender det i fuldtidsjob, skriver Poul Erik Jensen (S) Vamdrup, formand for arbejdsmarkedsudvalget i Kolding Kommune efter sin deltagelse i konferencen.

Han påpeger endvidere, at der er også eksempler på personer, der har gennemført en faglig uddannelse – ved at benytte sig af de muligheder der er i at blive voksenlærling.

– Vi har højkonjunktur i Danmark. Derfor er det nu, vi har muligheden for at få mange flere med på vognen, hvor man bliver selvforsørgende, får øget selvværd og får en større bekendtskabskreds, lyder det fra Poul Erik Jensen.

Og han gør opmærksom på, at det er en win-win situation for den enkelte og for virksomhederne. Og dermed for vores fælles samfund.

Tagget med:
Del denne artikel