Kolding Netavis

Stem på din favorit til KulturKolding-prisen

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Foto: Peberman.

Hvem skal vinde årets KulturKolding-pris? Det kan du nu være med til at afgøre.

Den 16. april uddeler Kolding Kommune dette års kulturpriser, når der holdes Kulturevent 2024 på Godset.

I alt uddeles fire kulturpriser. Og som noget nyt kan alle interesserede nu være med til at afgøre, hvem der skal vinde én af de i alt fire priser nemlig KulturKolding-prisen.

De nominerede er:

Nicolai Biograf
Streetfood Kolding
Sangkraft Kolding

KulturKolding-prisen fejrer det ekstraordinære, og den gives til en institution, et initiativ (udstilling, event, projekt e.l.), en forening, en virksomhed eller en person, der har gjort sig ekstraordinært bemærket i det forgangne år.

Sådan stemmer du

Alle der har lyst kan stemme på deres favorit via sms. Du kan kun stemme én gang.

Nicolai Biograf – Send en sms med teksten Pris24 bio til 1272

Streetfood Kolding – Send en sms med teksten Pris24 food til 1272

Sangkraft Kolding – Send en sms med teksten Pris24 sang til 1272

Det er kun muligt at stemme en enkelt gang. Der kan stemmes frem til 16. april. Vinderen afsløres til Kulturevent 2024.

Det er udvalget Kultur, som har udpeget de tre nominerede på baggrund af en række forslag, som er sendt ind af borgerne.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel