Martin Løhde Andersen er ny direktør hos STARK Kolding.
STARK Kolding får ny leder: Martin Løhde Andersen har 24 års erfaring i STARK. Han er ny direktør og overtager dermed ledelsen af STARK Kolding. Det sker med målet om, at gøre butikken til håndværkernes foretrukne leverandør af byggematerialer.
Martin Løhde Andersen kommer fra en stilling som projektdirektør for Nationalt Salg. Han har stor indsigt i kunderelationer, produkter og forretningen i Kolding. Han ser et stort potentiale for udvikling i det driftige trekantsområde.
-Jeg ser frem til at møde kunder, samarbejdspartnere og nye kolleger. Jeg har et godt kendskab til Kolding, hvor jeg blandt andet har læst en HD, fortæller Martin Løhde Andersen i en pressemeddelelse.
Regionsdirektør Martin Rasmussen roser Martin Løhde Andersen for sin erfaring, netværk og lederevner. Han er overbevist om, at både kunder og kolleger vil få glæde af hans ledelse.
Martin Løhde Andersen tiltrådte stillingen som direktør den 1. august.

