Kolding Netavis

SønderjyskE skriver dansk ishockeyhistorie

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

SønderjyskE Ishockey vinder Continental Cup på hjemmebane i Vojens og bliver det første danske hold, der henter en europæisk klubtriumf. Sejren giver adgang til Champions Hockey League i næste sæson.

Søndag blev der skrevet dansk ishockeyhistorie i Vojens.

Foran 4.107 tilskuere i Frøs Arena blev polske Cracovia Krakow besejret med 3-1, og dermed hentede SønderjyskE den tredje sejr af tre mulige, da engelske Nottingham Panthers og hviderussiske Neman Grodno blev besejret fredag og lørdag.

Det var første gang, at det blev afholdt en europæisk finale i Danmark, og det var første gang, at et dansk hold gik helt til tops. SønderjyskE Ishockey repræsenterede Danmark på bedste vis i turneringen, og ”Der er et yndigt land” gjaldede i Vojens efter søndagens triumf.

Den historiske sejr i Continental Cup, der er ishockeyens pendant til Europa League i fodbold, betyder også, at SønderjyskE skal spille i Champions Hockey League i næste sæson.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *