Igen i år kan du komme til sommerkoncerter på Kolding Havn.
Til august inviterer Marinaen, BrandM Live og EventC på god musik og sommerfest, når Mads Langer, Dodo & The Dodos og Decco Band lægger til kaj i Kolding.
Igen i år vil det være et par dage med mulighed for masser af hygge med vennerne.
-Vi er glade for at komme tilbage til Kolding med vores sommerkoncerter, fortæller Ulrich Nicolaisen og tilføjer, at han håber, Kolding igen er klar til fest den 19. og 20. august.
-Vi har stablet et godt program på benene med gode navne som Mads Langer, Dodo & The Dodos og Decco Band og glæder os allerede, siger han.
Mads Langer – fredag den 19. august
Med utallige udsolgte koncerter, talrige platinsælgende singler, albums og over 200 millioner streams, befinder Mads Langer sig i den absolutte superliga på den danske stjernehimmel.
Han har gennem 15 år kravlet ind under huden på tusindevis af os med sin stemme og personlige sange, der også i udlandet bliver ved med at markere sig.
Senest har han haft stor succes udenfor de danske grænser med singlen Lightning fra det anmelderroste album Where Oceans Meet.
Og publikum kan godt glæde sig til den forstående turné, for Langer kommer med et nyt album i bagagen og et band i den absolutte elite.
-Jeg drømmer om at lave en koncert, hvor man kommer hele registret igennem. Hvis vi har grædt, grinet og danset, så har det været en god aften, siger Langer og fortsætter:
-For mig handler koncerterne om at samles i et fælleskab, hvor forskelligheder og alle verdens problemer forsvinder for en stund. Det er bare musikken og os.
Dodo & The Dodos – lørdag den 20. august
Med mere end 30 år på landevejene og flere hits i bagagen end de fleste kan begribe, er Dodo & The Dodos på alle måder en institution i dansk musik.
Deres allerstørste sange er for længst blevet til landeplager og evergreens, og bandet spilles stadigvæk lige så meget i radioen nu, som da sangene udkom for snart mange år siden. Bandet har dermed opnået noget helt specielt. De er blevet voksne, uden at de har mistet deres aktualitet. Og så har de et stærkt bagkatalog, som de fleste kan synge med på.
Decco Band
Decco Band er et hold fremragende musikere samlet omkring Decco, der spiller alt, der har “store nosser”, som Jacob Decco så yndefuldt formulerer det.
Det vil sige, hard rock a la AC/DC og Guns N Roses, men ligeledes også såsom Roxette og Johnny Cash. Og det kan lade sig gøre, fordi bandet har meget høj kvalitet. Decco Band kan sætte sig ‘mageligt mellem mange stole’ og få det til at se ud, som om det aldrig var tænkt, at det skulle være anderledes. Decco Band er det eneste band i Skandinavien, der er sponseret af Jack Daniels.
Billetsalg
Billetsalget til begge dage starter torsdag den 31. marts klokken 10 på Billet.dk. Udover endags-billetter sælges også partoutbilletter til begge dage.
Koncerterne arrangeres af BrandM Live, EventC & Restaurant Marinaen.