Skip to main content

Kolding Netavis

Skoletjenesten Kolding en del af landsdækkende indsats for flere faglærte

Elo Christoffersen

Skoletjenesten Kolding skal hjælpe med at få flere faglærte.

Skoletjenesten Kolding en del af landsdækkende indsats: Fremtiden kræver flere faglærte. Derfor er kulturinstitutioner rundt om i Danmark gået sammen om projektet ”Produktionens Danmark”. Målet er at vise skoleelever, hvordan industrien og produktionen spiller en vigtig rolle i landet – og måske inspirere flere til at vælge en håndværksuddannelse.

Skoletjenesten Kolding er med i projektet og tilbyder undervisningsforløbet ”Industrien i min hverdag” til elever i 4.-6. klasse. Eleverne lærer om industrien både historisk på museet og ved at besøge lokale produktionsvirksomheder, hvor de ser, hvordan ting bliver fremstillet i praksis.

Samarbejdet mellem museer og lokale virksomheder giver eleverne en unik mulighed for at forstå industriens betydning – både i fortiden og i fremtiden.

Kolding Stadsarkiv fremhæver især byens stolte tradition inden for rustfri stålindustri, som er en vigtig del af områdets historie og udvikling:

-Med Produktionens Danmark får vi mulighed for at sætte spot på en af Koldings
stærkeste fortællinger: den rustfrie stålindustri. Det er historien om, hvordan land, by og
produktion blev vævet sammen i en unik lokal udvikling – og om hvordan vi kan bruge den
historie til at gøre industrihistorien levende for børn og unge i dag, så de ikke blot forstår
fortiden, men også får lyst til at være med til at forme fremtiden, siger stadsarkivar ved Kolding Stadsarkiv, Lene Wul, i en pressemeddelelse.

Projektet skal motivere børn og unge til at blive en del af denne spændende fremtid.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: