Skoleelever er klar til Prøv et fag

Fredag 04. Oktober 2019 19:18 280
Prøv et fag er et gratis tilbud for elever i 5.-7. klasse. Foto: Hansenberg. Prøv et fag er et gratis tilbud for elever i 5.-7. klasse. Foto: Hansenberg.

Der er lørdag formiddag masser af aktivitet på Hansenberg i Kolding.

Tilmeldingerne er strømmet ind til erhvervsskolen Hansenbergs nye tiltag, Prøv et fag.

Prøv et fag er et gratis tilbud for elever i 5.-7. klasse, som sammen med en forælder kan få en smagsprøve på en af Hansenbergs mange uddannelser.

Det tilbud har knap 200 elever taget imod, og lørdag den 5. oktober fra 9.30 til 12.00 summer det af aktivitet på alle Hansenbergs tre adresser.

På Vranderupvej er det et hit at være med til at fodre dyrene i vores zoologiske have. På C.F. Tietgens Vej er det blandt meget andet muligheden for at prøve det virtuelle univers i VR-rummet, der trækker, mens mange gerne vil stifte bekendtskab med kokke- og tjenerfagene på Skovvangen.

Tags