Kolding Netavis

Skoleelever besøgte forskningsskib

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

Forskningsskibet Aurora fra Aarhus ligger i disse dage på Kolding Havn.

Fredag var der besøg fra Vonsild Skoles 8.A og 8. B. Der var indrettet undervisningsfaciliteter på skibet så eleverne kunne se, hvad der var på bunden af Lillebælt.

Naturvejleder og byrådskandidat Jørn Chemnitz (SF) havde “hovedet i vandet” og fortalte vidt og bredt.

Åbent skib

Der vil i morgen, lørdag, være åbent skib med rundvisninger og mulighed for at få fingrene i havet, røre en krabbe, se et bundskrab og dufte havet.

Der er endvidere aktiviteter på kajkanten og pakhuset vil være åbent. Man kan smage på Lillebælt gennem eksempelvis en krabbesuppe. Følge med live på en skærm, når en dykker undersøger fiskebørnehaver i Kolding Havn. Du kan også tage med på guidet havnevandring og meget mere.

Kl. 13-14 er der foredrag om iltsvind og havstrømme i Lillebælt ved forsker Morten Holtegaard i pakhuset. Foredraget tager bl.a. tage udgangspunkt i målinger i Auroras sejlads fra Middelfart til Kolding.

Se billederne nedenunder…

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel