Kolding Netavis

Skærpede sanktioner kan tages i brug: Varer beslaglagt

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

Fødevarestyrelsen kan nu tage skærpede sanktioner i brug.

Lindehave Kiosken på Dyrehavevej i Kolding er for alvor kommet i Fødevarestyrelsens søgelys.

Efter flere påtaler har kiosken endnu ikke fået styr på sporbarheden på nogle af de undersøgte fødevarer.

Fødevarestyrelsen var den 5. maj på et ekstra kontrolbesøg og her kostede det Lindehave Kiosken en bøde på 5.000 kroner, da der fortsat ikke var styr på sporbarheden på nogle af de undersøgte fødevarer – blandt andet BKI extra kaffe, Toffifee og Snøfler træstammer. Det kan man læse i kontrolrapporten.

Fødevarestyrelsen beslaglagde de fødevarer, hvor sporbarheden ikke var i orden.

Lindehave Kiosken har fået anmærkninger for overtrædelser af fødevarelovgivningen på minimum tre ud af de seneste fire kontrolbesøg. Det giver Fødevarestyrelsen mulighed for at tage skærpede sanktioner i brug under visse forudsætninger, står der videre i kontrolrapporten.

Kolding Netavis forsøger, at få en kommentar fra kioskens indehaver.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel