Kolding Netavis

Seminar om 3D-print

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

Hvad betyder 3D-print for dig og din virksomhed?

Svaret på det spørgsmål kan du få, når IBA Nexttech torsdag den 9. juni holder et seminar, som netop har fokus på sammenhængen mellem 3D-print og scanning i 3D.

-For os er det en vigtig opgave at informere om de nyeste tendenser, når det kommer til 3D-print og alt, hvad der har tilknytning til 3D-print. Derfor har vi også inviteret nogle af de største og bedste i branchen til at komme og holde oplæg til det kommende seminar, fortæller Karsten Friis Hansen, direktør hos IBA Nexttech i Kolding, i en pressemeddelelse.

Han forklarer, at seminaret både er for de virksomheder, der bruger 3D-print i dagligdagen og alle dem, som har en overvejelse om at tage teknologien i brug i nær fremtid.

-Alle deltagere vil få en forståelse af, hvad teknologien kan bruges til, og hvad man skal forholde sig til ude i den enkelte virksomhed, hvis man skal følge med de nyeste tendenser indenfor 3D-print og 3D-scanning, fortæller Karsten Friis Hansen.

Bag seminarets tre præsentationer står eksperter fra PLM Group, Kvejborg og Zebicon, der vil komme ind på emnerne ”Scanning i forhold til 3D-print”, ”Reverse engineering” og ”Scanning og kvalitetssikring”. Der bliver også tid til en rundvisning på IBA Nexttech.

-Når man arbejder med 3D-print, så kan man ikke selv være ekspert på alting. Derfor er det vigtigt, at man også har et netværk at trække på, og det kan sådan et seminar være med til at bygge op, forklarer Karsten Friis Hansen.

Det koster ikke noget at deltage i seminaret, som foregår torsdag den 9. juni. Der er hold både formiddag og eftermiddag. Man kan tilmelde sig via www.nexttech.dk.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel