Kolding Netavis

Samtalesalon: Hvordan bliver fremtiden?

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Foto: Kolding Bibliotek.

Onsdag i vinterferien kan du være med i samtalen om fremtidens udfordringer til en samtalesalon på Kolding Bibliotek.

Gå i dybden med, hvad du tror, frygter og ønsker for vores og jordens fremtid. Debatsamarbejdet Kolding Talks inviterer til en samtalesalon, hvor deltagerne kan udfordre egne og andres forestillinger om, hvad der venter os alle. Salonen foregår det meste af tiden parvis med skiftende partnere om spørgsmål som: Vil det være almindeligt at tage på ferie langt væk om 30 år? Og tror du, at mennesket bliver i stand til at leve 150-200 år eller måske evigt?

En samtalesalon er et særligt koncept, udarbejdet af samfundslaboratoriet Borgerlyst for at fremme tankevækkende samtaler om de store eller svære emner. Det er ikke nødvendigt at medbringe en samtalepartner, oplyser Kolding Bibliotek i en pressemeddelelse.

Samtalesalonen foregår på Kolding Bibliotek onsdag den 12. februar klokken 16.30-18. Det koster 20 kroner at være med. Køb billet på biblioteket eller på www.koldingbib.dk, hvor du også kan læse mere om arrangementet.

Arrangementet er en del af programmet for Kolding Talks, et nyt samarbejde mellem Koldingbibliotekerne og aftenskolerne i Kolding.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *