Projektkonsulent ansat for Saint-Gobains danske virksomheder Gyproc, Isover og Weber.
29-årige Christian Reese tiltræder den 1. juni som projektkonsulent for Saint-Gobains danske virksomheder Gyproc, Isover og Weber. Her skal han have fokus på at hjælpe rådgivere og bygherrer med relevant dokumentation og viden, bl.a. for at sikre en hensigtsmæssig brug af materialer og løsninger til gavn for den grønne omstilling.
Christian Reese er uddannet Cand. Arch fra Århus Arkitektskole i 2022 med særlig fokus på materialelære.
Både sideløbende og efter færdiggørelsen af studierne har Christian Reese undervist i bl.a. arkitektur og bydesign på Den Skandinaviske Designhøjskole, og i 2022 var han en af finalisterne i ’Sweco Transform Award’ med sit afgangsspeciale om bæredygtigt forbrug.
Christian Reese er opvokset i Kolding og har siden teenageårene spillet vandpolo. I dag bor han sammen med sin kæreste på Frederiksberg, hvor han udover at nyde samvær med familie og venner fylder fritiden med kreative projekter som istandsættelse af lejligheden, oliemaling og madlavning.