Onsdag, 18. september 2019

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
 

Scarlett Blixen er kendt for sin evne til at forføre sit publikum med både blik og bevægelser. Foto: Jacob Schultz. Scarlett Blixen er kendt for sin evne til at forføre sit publikum med både blik og bevægelser. Foto: Jacob Schultz.

Sådan fejres Kulturnatten hos Mungo Park

Skrevet af  16-08-2019- 04:38:49

For fjerde år i træk inviterer MUNGO BHÀR til Burlesque, Jazz & Drinks på kulturnatten den 23. august. Det bliver pirrende, pikant og sydende, når burlesque-performer og jazz-musikere skiftes til at indtage scenen i teatrets foyer fra klokken 20-24.

Scarlet Blixen er en af Danmarks førende burlesque-performere. Hun er internationalt anerkendt og har mere end ti års samlet erfaring som danser, foredragsholder og professionel showgirl.

Scarlett Blixen er kendt for sin evne til at forføre sit publikum med både blik og bevægelser og har desuden en mangeårig akademisk baggrund i bl.a. kønsforskning og female empowerment, hvilket præger hendes tilgang til burlesque som kunstnerisk udtryk. Det skriver Mungo Park Kolding i en pressemeddelelse.

Aftenens musikalske indslag leveres af Peter Lund Paulsen Jazz Trio. Den energiske jazzgruppe placerer sig bredt i swing-, bebop- og latin-universet. Med fokus på det sikre sammenspil og de gennemarbejdede arrangementer, trækker trioen inspiration fra blandt andre Jeff Hamilton Trio, Oscar Peterson Trio, Nat King Cole, Diana Krall og Monty Alexander. Repertoiret er en fin blanding af både danske og amerikanske jazzstandarter, krydret med trioens egne spændende arrangementer.

Der er gratis adgang og dørene åbner klokken 19 den 23. august.

  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« September 2019 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
            1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30