Kolding Netavis

Så meget regn faldt der i Kolding Kommune på seks timer

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

Det både regnede og tordnede fredag aften.

Fredag aften var en våd fornøjelse – ja faktisk i næsten otte timer.

DMI varslede fredag kraftig regn og her skal der falde mellem 25 og 35 millimeter regn på seks timer. Og kriteriet blev opfyldt:

Mellem klokken 20 fredag aften til 02 natten til lørdag faldt der i alt 25,2 millimeter regn. Og hvis vi tager nedbørsmængden frem til klokken 06 lørdag morgen, så faldt der totalt 28,7 millimeter regn.

Fredag aften bød også på torden. Her var der 20 lynnedslag mellem klokken 19 og 24. Blandt andet slog et lyn ned i et træ på Bytoften i Kolding. Der var så voldsom kraft på, at træet flækkede og væltede.

Selv om det regnede kraftigt her i området, gav det ikke anledning til større problemer.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel