Kolding Pride 2026 kører indtil klokken 17. Og så er der “After party” i aften.
Flere hundrede personer deltog lørdag formiddag i Kolding Prides optog gennem byen. Optoget startede i Universitetsparken og bevægede sig via Sydbanegade, Klostergade og Østergade frem til pladsen ved Sankt Nicolai Kirke.
I år kunne arrangementet ikke finde sted i gården hos Nicolai på grund af ombygning, og derfor er pladsen ved kirken samlingsstedet.
Efter det tragiske angreb mod et pride-arrangement i Berlin sidste weekend, hvor en person mistede livet, er der ekstra sikkerhed ved Kolding Pride. Blandt andet er der øget polititilstedeværelse for at sikre arrangementet.
SF Koldings formand, Lis Ravn Ebbesen, holdt åbningstalen, og resten af eftermiddagen byder på masser af underholdning.
Arrangementet slutter klokken 17, men der er mulighed for at fortsætte festen til “After party” på Knuds Dance Hall.
Se billederne øverst i artiklen…





















