Kolding Netavis

Risiko for tæt trafik ved genbrugsplads

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

Der ventes ekstra meget trafik på grund af, at mange skal have foretaget 3. stik i vaccinationscentret.

Der er risiko for ekstra meget trafik ved genbrugspladsen på Gejlhavegård i Kolding. Derfor opfordrer Kolding Kommune borgerne til, at benytte andre genbrugspladser – eller komme på genbrugspladsen på Gejlhavegård på andre tider af døgnet.

Årsagen er, at der ventes ekstra meget trafik på Gejlhavegård ved Kolding Syd Genbrugsplads, hvor det syddanske Covid-19 vaccinecenter også er placeret.

Du kan derfor med fordel vælge at køre til en anden genbrugsplads, eller undgå det mest trafikkerede tidsrum mellem kl. 8-16 på hverdage.

Alternative genbrugspladser

Kolding Nord Genbrugsplads, Bronzevej 3: 10 minutters kørsel fra Gejlhavegård
Vamdrup Genbrugsplads, Østermarksvej 2A: 14 minutters kørsel fra Gejlhavegård
Christiansfeld Genbrugsplads, Arlavej 9: 16 minutters kørsel fra Gejlhavegård

Hvis du bruger Kolding Syd Genbrugsplads på andre tider af døgnet, er der adgang til genbrugspladsen, når du er registreret bruger af Genbrug 24-7.

genbrugspladser
Grafik: Kolding Kommune.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel