Kolding Netavis

Restaurant får sur smiley for anden gang i træk

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding

Forholdet fra sidste kontrol er bragt i orden, men restauranten havde ikke sat den nye kontrolrapport op ved indgangen.

Desi Indian Taste i Låsbygade i Kolding har nu for anden gang i træk fået en sur smiley.

Forholdet fra det ekstra kontrolbesøg den 6. maj var dog bragt i orden, da Fødevarestyrelsen igen var på en ekstra kontrol den 7. juni.

Men restauranten havde stadig kontrolrapporten fra 9. marts hængende i indgangspartiet og altså ikke rapporten med en sur smiley fra kontrollen den 6. maj.

-Vi vidste ikke, at den vi modtog fra posten skulle hænges op, oplyste restauranten til Fødevarestyrelsen under besøget, står der i kontrolrapporten.

Desi Indian Taste fik derfor en bøde på 2.000 kroner og en sur smiley.

Det er ikke lykkedes Kolding Netavis, at få en kommentar fra restauranten.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel