Kolding Netavis

Renovering nærmer sin afslutning: Beboere og naboer indbydes til fejring

Renoveringen er stadig i gang i Solsikkehaven i Vonsild. Foto: Elo Christoffersen.

Renoveringen i Vonsild går snart ind i sin sidste fase.

Renoveringen af rækkehusene i Solsikkehaven i Vonsild skrider frem – og nærmer sig snart sin afslutning.

Renoveringen startede for godt et år siden og senere i år fremstår Solsikkehaven noget flottere end førhen.

Det ses især udefra, hvor der er kommet nye vinduer og døre samt ny facade på bygningerne. Indvendig er der også blevet renoveret, hvor byggesjusk – der skete ved byggeriet for 20 år siden – nu bliver ordnet. En del af rækkehusene bliver desuden 4-værelses i stedet for en 3-værelses, som det var førhen.

Boligselskabet Bovia forventer, at renoveringsprojektet er afsluttet inden efteråret. Bovia vil gerne takke for den samarbejdsvilje, som man er blevet mødt med hos beboerne og de nærmeste naboer.

Det – og at byggeriet nu skrider frem mod sin afslutning – fejres fredag den 24. maj klokken 11, hvor der bydes på en grillpølse og en øl. De inviterede er de berørte beboere i Solsikkehaven, håndværkere, samarbejdspartnere og de nærmeste naboer. Det oplyser byggechef Niels Klausen i en skrivelse til beboerne i Solsikkehaven.

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *