Skip to main content

Kolding Netavis

Pumpesluse-anlægget ved Kolding Å tages i brug

Elo Christoffersen
Danmarks hidtil største pumpesluse-anlæg er klar til at håndtere kristiske højvandshændelser. Foto: Kolding Kommune.

Pumpesluse-anlægget ved Kolding Å klar til brug trods betonrevner.

Pumpesluse-anlægget ved Kolding Å tages i brug: Danmarks hidtil største pumpesluse-anlæg ved Kolding Å’s udmunding står næsten færdigt og kan tage imod næste højvandshændelse med vandstande op til 280 cm over normalen. Under en test blev der dog opdaget revner i betonen ved hængslerne på sluseportene, hvilket giver udfordringer. Indtil videre benyttes de såkaldte nødporte, som kan lukke af mod højvand, men tager længere tid at få på plads. Det oplyser Kolding Kommune i en pressemeddelelse.

Pumperne fungerer som planlagt, og anlægget er fuldt funktionsdygtigt med nødporte. Entreprenøren undersøger nu omfanget af betonrevnerne og afklarer nødvendige reparationer. Pumpeslusen ville sandsynligvis have kunnet forhindre oversvømmelser i Kolding midtby under stormfloden i efteråret 2023.

Sammen med den næsten færdige højvandsmur langs Kolding Havn, som suppleres med mobile Watergates, er kommunen godt rustet mod stigende vandstande. For at håndtere ekstremregn planlægges desuden nye vandparkeringsområder og forhøjelse af åbrinkerne langs Kolding Å med forventet færdiggørelse i 2028.

Klimatilpasningsprojekterne skal sikre vitale funktioner og infrastrukturen i kommunen, mens borgerne selv står for at beskytte deres ejendomme.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: