Lรฆserbrev af Patrick Hjortshรธj, suppleant i regionsbestyrelsen SF Syddanmark, Mandelhaven 153, 7080 Bรธrkop og Karin B. Nissen, nรฆstformand i regionsbestyrelsen SF Syddanmark, Kragelundvรฆnget 30, 7080 Bรธrkop.
Tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser at nรฆsten hver fjerde psykiatriske patienter bliver genindlagt inden for 30 dage. Det er problematisk, nรฅr patienter udskrives hurtigere end, hvad der er hensigtsmรฆssigt. Samtidig er der stรธrre risiko for genindlรฆggelse i psykiatrien, nรฅr man bor alene.
Det indikerer, at der er et udรฆkket stรธttebehov, og det kalder pรฅ et bedre samarbejde mellem det regionale og det kommunale system, sรฅ borgerne ikke falder mellem to stole.
Vi er vidne til psykisk syge medborgeres svรฆre liv med indlรฆggelser i psykiatrien og behandling under indlรฆggelse, der primรฆrt tager udgangspunkt i medicinsk behandling i en afgrรฆnset periode, hvorved der i mindre grad ses pรฅ det hele menneske og pรฅ det levede liv.
Efter endt indlรฆggelse udskrives alt for mange, der bor alene i eget hjem, til den samme kaotiske sociale situation, som var medvirkende til indlรฆggelsen. Vi foreslรฅr, at kommunale bostรธtteteams fรฅr ansvar for at genetablere et hjem for borgeren under indlรฆggelse, herunder at de sรธrger for at fรฅ kรธbt ind og at der ligger en plan klar for, hvem der kontakter borgeren telefonisk og opsรธger borgeren i de fรธrste svรฆre dรธgn efter udskrivelse fra psykiatrien.
Pรฅ trods af initiativer som udskrivnings- og koordineringsplaner mellem den regionale behandlingspsykiatri og den kommunale socialpsykiatri ser vi, at borgere tabes pรฅ gulvet ved udskrivning til egen bolig. Tallene fra Sundhedsdatastyrelsen taler deres eget tydelige sprog; alt for mange fรฅr det dรฅrligere, sรฅ de mรฅ genindlรฆgges igen – alt for hurtigt!
Lang sagsbehandlingstid pรฅ ansรธgning om bevilling af kommunal bostรธtte er en medvirkende faktor til den mistrivsel, vi ser hos borgerne. Men ogsรฅ manglende kommunikation mellem regionen og kommunen omkring udskrivelse er et problem.
Borgerne oplever, at de bevilgede indsatser og behandling ikke lรธser deres problemer, og at det er et udtryk for besparelser i det offentlige. I stedet for at reducere det enkelte menneske til en udgift mener vi, at vi skal investere i mennesker og prioritere fรฆllesskabet, sรฅ vi som samfund tager ansvar og lรธser de strukturelle udfordringer pรฅ omrรฅdet.
