Onsdag, 18. september 2019

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
 

Et af højdepunkterne på årets kulturnat i Kolding er gadeteaterforestillingen ”Amor” på Banegårdspladsen. Med levende ild og pyroteknik sætter det franske kompagni Bilbobasso fut i Kulturnatten. Det er international gadeteater i særklasse. Pressefoto. Et af højdepunkterne på årets kulturnat i Kolding er gadeteaterforestillingen ”Amor” på Banegårdspladsen. Med levende ild og pyroteknik sætter det franske kompagni Bilbobasso fut i Kulturnatten. Det er international gadeteater i særklasse. Pressefoto.

Programmet klar til Kulturnatten

Skrevet af  07-08-2019- 04:35:11

Der er god grund til at glæde sig til Kulturnatten i Kolding.

Programmet for årets kulturnat i Kolding er snart på gaden. Over 50 sider spækket med kulturelle oplevelser for enhver smag er på vej ud i byens butikker, restaurationer og kulturinstitutioner rundt om i kommunen. Der er god grund til at glæde sig til fredag den 23. august, hvor Kolding Kulturnat forvandler midtbyen til et sydende smeltedigel af kulturelle oplevelser.

Traditionen tro åbner Borgmester Jørn Pedersen Kolding Kulturnat klokken 16 på scenen i Nicolai Gården. Herefter skyder Onkel Reje kulturfesten i gang med et show fuld af fis og ballade for børn og barnlige sjæle, oplyser Kolding Kommune i en pressemeddelelse.

En brandvarm og forrygende forestilling

Under temaet ”Flyt dig” byder programmet på et væld af aktiviteter og masser af kulturelle oplevelser. Et højdepunkt er bl.a. gadeteaterforestillingen ”Amor” på Banegårdspladsen. Med levende ild og pyroteknik sætter det franske kompagni Bilbobasso fut i Kulturnatten. Det er international gadeteater i særklasse. I løbet af dagen og aftenen kan man støde på andre internationale gadeteaterforestillinger, bl.a. de engelske ”The Wardens”, der ikke er blege for at dele bøder ud til forbipasserende for at fløjte ørehængere eller for at gå for hurtigt – eller for langsomt.

Funk og fællesspisning

På musiksiden er der masser af swingende og svedige rytmer på Akseltorv, hvor Jazz i Trekanten har sammensat programmet med blandt andre Mathias Heise Quadrillion og det festlige soul-funk bigband, Blast. På Tombolapladsen spiller en række lokale bands, heriblandt Koldings nye soulstjerne, Mekdes, der står bag singlerne ”On My Mind” og ”Out of Here”. Når sulten melder sig, kan man svinge forbi Jernbanegade, hvor Volkerts Fylke dækker op til fællesspisning i storformat. Der er plads til mere end 500 spisende ved de mange langborde – man skal bare huske at købe billet inde på Volkerts Fylkes hjemmeside.

I Søndergade er der mulighed for fællesspisning i mindre, men grønne rammer. Gaden bliver nemlig, som vanligt, omdannet til en grøn oase med fokus på bæredygtighed. Foruden musik og kåring af Årets Klimahelt er der derfor også bæredygtig fællesspisning på programmet.

Kortfilm, kæmpe-boble og kunstaffald

Biblioteksparken danner endnu engang rammen om unikke oplevelser lige fra en arbejdende affalds- og kunstfabrik til koncerter i og loungestemning omkring ”Diodon”, en kæmpe, orange plastboble, som bl.a. sangskriverne Petayan og Paul Eastham giver koncert indefra. Kolding Musikskole runder af med elektronisk lounge ved Diodon, der med garanti bliver både en visuel og musikalsk oplevelse.

Endelig kan man hoppe ind den hyggelige lille OFF-Roader, Odense Filmfestivals rullende biograf, der svinger forbi Kulturnatten og viser kortfilm fra ind- og udland.

Foruden det trykte program, som er at finde på kulturinstitutioner i kommunen samt i butikker og restaurationer i Kolding i slutningen ugen, kan du også finde programmet digitalt på kolding.dk/kulturnat2019 og gå på opdagelse i Kulturnattens arrangementer på Facebooksiden ”Kolding Kulturnat”.

Kolding Kulturnat arrangeres af Kolding Kommune i samarbejde med City Kolding og lokale frivillige aktører og kulturinstitutioner og med støtte fra Efterskoleforeningen i Syd- og Sønderjylland.

Kulturnatten – en del af Trekantområdets Festuge

Flere af aktiviteterne på Kolding Kulturnat er en del af Trekantområdets Festuge, bl.a. de mange gadeteaterforestillinger. Festugen begynder på Kulturnatten og fortsætter i ugen efter frem til den 1. september. I det trykte program kan man gå på opdagelse i highlights fra Festugens program i Kolding.

Der er i alt over 500 arrangementer på programmet i Festugen og på www.trekantfest.dk kan man dykke ned i aktiviteterne i Kolding såvel som i de øvrige syv kommuner i Trekantområdet.

  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« Oktober 2018 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 31